Fra 2023 bliver Danmarks største affaldsproblem producenternes ansvar
Hvert år ender mere end tre milliarder skod på landets gader og i den danske natur, hvor de gør skade på miljøet. Det skal være slut fra januar 2023 hvor EU’s Engangsplastdirektiv kræver, at Miljøministeriet etablerer et udvidet producentansvar for tobaksvirksomheder. Miljøministeriet har i dag givet deres bud på, hvordan problemet skal håndteres med bekendtgørelsen om oprydningsansvar for cigaretskod, der træder i kraft i det nye år. Forberedelserne har i mere end et år været i gang med Randers Kommune som test- og kortlægningskommune.
Podcast: Ann Sofie Sønderskov og Louise Rix
Inden du går i gang med artiklen kan du herover høre om EU’s engangsplastdirektiv og hvad udvidet producentansvar egentligt betyder.
Du når sjældent mange skridt uden for hoveddøren, før du opdager den første. Den ligger der på jorden og virker næsten hånende naturtro med dens afdæmpede orange og gule farver. Inderst inde ved du godt, at den ikke hører til der, men du gør ikke noget ved det, for der er alligevel flere, hvor de kommer fra. Faktisk er der omkring ni millioner flere, hver eneste dag. Dagligt tænder rundt regnet 1,3 millioner danskere op for en cigaret. Når smøgen er blevet skod, ender mere end halvdelen som henkastet affald på gaden, i naturen eller i afløb. Det er netop her, tobaksproducenterne i det nye år kommer ind i billedet.
Problemet er blevet så stort i Randers Kommune, at de har besluttet at indgå et samarbejde med organisationen Hold Danmark Rent. Den store mængde skod i miljøet, var ikke godt nok for Britt Møller, der er projektleder for det kommunale affaldsprojekt ‘Ren Randers’. Samarbejdet med Hold Danmark Rent skal kortlægge problemet, omkostningerne ved affaldshåndtering af skodder og mulige løsninger. Når samarbejdet er slut, videregives alle informationerne til Miljøministeriet, som led i etableringen af udvidet producentansvar.
Få meter fra Randers Regnskov ligger Justesens Plæne. Så snart solen viser sine første blege stråler, vrimler det med unge mennesker på plænen, hvilket gør den til hotspot for affald, og særligt cigaretskod. Det er det ideelle sted for Britt Møller at sætte ind. Derfor opsatte hun i sommeren i år et askebæger med pointsystem, der drastisk har reduceret mængden af skod ved Justesens Plæne.
Skod findes overalt i bybilledet og i naturen. Se hele fotoserien ‘Skod i Aarhus’ her. Foto: Louise Rix
Et skodproblem
Infografik: Louise Rix
Hvert år kortlægger organisationen Hold Danmark Rent mængden af henkastet affald i byer og naturen. I 2020 udgjorde cigaretskod over halvdelen af al det affald, organisationen indsamlede. For at forstå, hvorfor cigaretskod gør skade på miljøet, er det vigtigt at vide, hvad skod indeholder.
Cigaretskod består primært af filtreret, som er lavet af plastik. Plast er opbygget af kæder af molekyler, hvor der er tilsat forskellige kemiske stoffer. Det er netop det, der gør plast så skadeligt for miljøet. Når plast ender i naturen, bliver det nemlig brudt ned til mikroplast, som er små stykker af plastik på størrelse med sandkorn.
“Nedbrydningen til mikroplast er noget der sker ude i miljøet, så derfor er strukturen og den kemiske sammensætning ændret. Det er altså ikke nødvendigvis det samme materiale, som det man står med i hånden hjemme hos sig selv,” siger seniorforsker i mikroplastforurening ved Aarhus Universitet, Patrik Fauser.
I cigaretskod er der tilsat op mod 7.000 forskellige kemikalier. Når skod smides på jorden, kan både mikroplast og kemikalier sive ned i grundvandet, hvor det forurener vores drikkevand og havmiljøet.
“Når man smider noget ud i miljøet, der potentielt kan frigive kemikalier, vil flere og flere af disse ende i miljøet. Det er enorme mængder af cigaretskod, der ender i naturen, og der er ingen der ved, hvad den samlede effekt af kemikalierne er. Vi bliver udsat for tusindvis af kemikalier hver dag, hele tiden, og de kan potentielt forstærke hinandens giftighed,” siger seniorforsker Patrik Fauser.
‘Ren Randers’
På busterminalen kører de gule og blå busser i pendulfart. I støvregnen står pendlerne ved den overdækkede perron og venter på bussen. Hvis de, for blot seks år siden, havde stået der og tændt en cigaret for at slå ventetiden ihjel, ville skoddet være endt på jorden. På Randers Busterminal var der nemlig ikke ét eneste askebæger, før Britt Møller og hendes projektgruppe ‘Ren Randers’ satte problemet på dagsordenen.
“I starten fik vi produktionshøjskolen til at lave opretstående askebægere. Vi lavede rygerlounges, hvor vi beklædte bænke med tæpper og blomster. Vi viste, at her måtte man gerne ryge, og at vi desuden havde askebægere. Vi fjernede rygerloungen, men lod askebægerne stå, for nu vidste folk, at de var der. Antallet af skod faldt helt vildt,” siger Britt Møller.
Foto: Louise Rix
Foto: Ann Sofie Sønderskov
I dag er billedet et helt andet. På terminalen findes nu både opretstående, cigaretformede askebægre og skodhoteller udviklet af det kommunale affaldsprojekt ‘Ren Randers’ i samarbejde med produktionsskolens elever.
Engangsplastdirektivet og det udvidede producentansvar
Cigaretskod er den affaldstype, der hyppigst findes i Danmark. Ifølge Miljøministeriet udgør skod 75% af henkastet affald. Der tegner sig et lignende billede på tværs af EU’s medlemslande. Derfor vedtog EU-Kommissionen i 2019 engangsplastdirektivet, som er grundlaget for, at der i Danmark skal etableres et udvidet producentansvar i tobaksindustrien.
Det udvidede producentansvar handler om, at den der forurener, betaler. Det bliver altså tobaksproducenternes ansvar at betale for oprydning og håndtering af de milliarder af cigaretskod, der henkastes i miljøet. Derfor har Miljøministeriet netop offentliggjort ‘Bekendtgørelsen om oprydningsansvar for cigaretskod’. Helt konkret betyder det, at regningen for oprydning af skod, som er estimeret til 32 millioner kroner om året, nu sendes direkte til tobaksproducenterne.
I udformningen af bekendtgørelsen, nedsatte Miljøministeriet sidste år en interessantgruppe, der blandt andet består af brancheorganisationen Tobaksproducenterne, Danmarks Naturfredningsforening og miljøorganisationen Plastic Change. Gruppens opgave var løbende at følge med i de forslag om implementering, der fremsættes i ministeriet og komme med deres faglige input til etableringen af udvidet producentansvar.
Direktør for brancheorganisationen Tobaksproducenterne, Tine Marie Andersen havde et håb om, at man i forbindelse med implementeringen af det udvidede producentansvar vil tage højde for de særlige forhold, der gør sig gældende som tobaksproducent, herunder free riding, hvor producenter omgår det udvidede producentansvar ved ikke at betale for oprydning og håndtering.
Infografik: Louise Rix
“Jeg har en forhåbning om og tror, at ministeriet tager højde for problemet med free riding. Som det ser ud lige nu, er det os, der skal betale for oprydningen af cigaretter fra illegale distributører og det skal selvfølgelig håndteres. Noget andet er grænsehandel af cigaretter. Det er vores forhåbning, at ministeriet laver en model eller ordning, der sikrer, at danske virksomheder ikke skal betale for oprydning og håndtering af affald, der kommer fra grænsehandel – men at regningen i stedet ryger til den ansvarlige producent,” siger Tine Marie Andersen sidste år.
EU’s engangsplastdirektiv fokuserer på mere innovation og nytænkning af filtre på tobaksvarer, og håndtering af disse, når de efter brug bliver til affald.
“I direktivet fremgår det, at hvis du fjerner plastik fra dine produkter, er du ikke længere omfattet af det. Jeg synes, det er positivt, at direktivet lægger op til og giver mulighed for innovation,” siger Tine Marie Andersen.
Kommunikativ oprydning
Britt Møller spadserer med hurtige skridt mod den store, farverige skraldespand. Hun hiver hårdt i låget, og da det lukker igen lyder en barnestemme fra dybet, “skralde-ma-ding-da-ding-da-do” på melodien til Søren Banjomus. Lyden kommer fra en højtaler i skraldespanden, og er indtalt af en af borgerne i Randers Kommune.
“Synlighed, synlighed, synlighed. Det er det eneste der virker,” siger Britt Møller.
I Randers Kommune har de stort fokus på kommunikation til borgerne. Skraldespandenes sider prydes af naturskønne billeder fra kommunen og lokalt forankrede kunstværker. Det trænger dog ikke igennem hos alle.
“Der er enorm forskel på, hvad oplysning gør ved folk. Ved husholdningsaffald skal der f.eks. næsten ingenting til. Der bliver bare stillet en container op, som også er en form for kommunikation, og så begynder folk at smide deres plastikaffald i den rigtige container. For cigaretskod trænger det bare ikke igennem på samme måde,” siger Lars Kjerulf Petersen, der er seniorforsker ved Institut for Miljøvidenskab på Aarhus Universitet.
Også i engangsplastdirektivet er der fokus på oplysning. Tobaksproducenterne skal nemlig også betale for alle oplysningskampagner der sættes i værk i forbindelse med deres produkter. Miljøministeriet estimerer, at dette er en ekstraomkostning på ca. 5 millioner kroner om året, som også går til administration af ordningen. Det gælder blandt andet det danske skildpaddemærke, der i juni i år blev tilføjet til alle produkter, der er omfattet af direktivet, herunder cigaretpakker.
Foto: Louise Rix
Effektive askebæger
I Randers Kommune har de været glade for samarbejdet med Hold Danmark Rent. På Justesens Plæne har de nu opsat siddegrupper med dartlignende askebægre i midten. Askebægerne er udviklet i samarbejde med elever fra produktionsskolen, som også selv kommer på plænen. Askebægerne har haft en effekt, som ingen tidligere tiltag har kunne måle sig med. Siden opsætningen i begyndelsen af sommeren, er procentdelen af skod, der udgør henkastet affald i kommunen faldet fra 72% i 2020 til 64% i 2021, viser den nyeste rapport fra Hold Danmark Rent.
Tidligere flød det altså med skod en sommerdag på Justesens Plæne. Nu findes de stort set kun i bunden af askebægeret.
Foto: Louise Rix